DER SKAL SKE NOGET!  


Harndrup Badeland holder åbent igen i år  og der er allerede slidt flittigt på de 6.000 liter vand. Vi har ikke opgjort besøgstallet for 2001 sæsonen, men kan allerede nu sige at det har været en af de bedre sæsoner.

Familien drog til Djurssommerland og fik det meste af 6 timer til at gå med diverse aktiviteter, for uden de mange  forlystelser, blev der også slidt flittigt på de mere manuelle muligheder i form af legepladser og vandland. Djurssommerland kan absolut anbefales og især på en Lørdag er det ikke så slemt endda, men man skal dog være indstillet på at blive våd - både i Træstamme ræseren og River Rafting er der ikke sparet på vandet.

Der var kommet lidt fornyelser til i Odense Zoo, et nyt Oceanium var stablet på benene og man planlægger ligeledes med en udvidelse til elefanter, så der er ved at komme format over den mindre Zoo på fyn. Der var rig mulighed til at studere alle dyrene og der blev sluttet af med en tur på legepladsen og hos de små geder, der var meget kælne i sommervarmen.

I Givskud (Løveparken) var der som altid en lang kø, det tog dog "kun" 45 minutter at blive lukket ind, så det var til at leve med.

Safari turen var fredfyldt og dyrene var venlig stemte på trods af den bagende sol og høje varme - Tapiren havde fundet et passende sted i skyggen og også Girafferne så lidt matte ud. Det "nye" Gorilla anlæg bød i år på Gorillaer, så endelig fik vi chancen for at studere vore forfædre lidt på nært hold i noget, der ligner naturlige omgivelser... Der var kommet unger til og alle så de ud til at befinde sig godt i de nye store omgivelser (og på trods af alle de aber, der står på den modsatte side). I Gorilla huset kan man så til ens store skræk læse, at der fortsat rundt om i verdenen er nogle af os fremskredne aber, der stadig spiser Gorillaer, hvilket jo virker helt sygt, så husk at skrive dig på listen over modstandere næste gang du er i Løveparken.

Efter alle dyre besøgene, skulle der lige brændes lidt kalorier af på forhindringsbanen og de mange trampoliner, hoppepuder m.v.

 

Flere tur beskrivelser følger, når der kommer lidt tid til den slags!